24-02-2021

 

Folketinget vedtog tirsdag d. 23. februar 2021 mulighederne for at optage nye momslån

En vigtig forudsætning for at kunne søge de nye lån er, at momsindberetningerne er sket senest d. 1. marts 2021. 

Mange små og mellemstore virksomheder har ikke løbende indberettet momsen, da fristen for betaling blev udskudt til d. 1. marts 2021. Det er vigtigt, at der indberettes korrekt og at fristen d. 1. marts 2021 for indberetning overholdes. For at virksomheden kan komme i betragtning til momslånet, er det en forudsætning at momsangivelser for virksomheder med kvartalsafregning for 3. og 4. kvartal 2020 og for virksomheder med halvårsafregning for 1. og 2. halvår 2020 er indberettet til tiden.

Virksomheder som ikke har indberettet til tiden, kan ikke ansøge om momslånet.

Den ny momslåneordning for disse små og mellemstore virksomheder vil kunne låne momstilsvaret rentefrit med tilbagebetalingsfrist den 1. februar 2022.

Skatteministeren har i et svar i forbindelse med lovens vedtagelse oplyst, at Skattestyrelsen som udgangspunkt vil opkræve momsen via skattekontoen den 1. marts 2021 og hvis momsen ikke indbetales, vil der kunne blive opkrævet renter og evt. gebyrer i forbindelse hermed. Når lånet bevilges, vil den manglende betaling blive konverteret til et rentefrit lån, som går til dækning af det skyldige beløb og kun hvis der er overskydende beløb vil dette blive udbetalt. Renter og gebyrer indgår ikke i et eventuelt lån og skal under alle omstændigheder via skattekontoen betales.

De nærmere omstændigheder vedrørende selve låneanmodningen er endnu ikke på plads og der kan tidligst via Skattestyrelsen søges fra 17. marts 2021. Ansøgningsfristen er 14. april 2021.

Kontakt John for uddybning og rådgivning

Kontakt