26-04-2021


Nye afskrivningsmuligheder vedtaget med tilbagevirkende kraft

Har I allerede afleveret skatteopgørelsen for indkomståret 2020, skal I måske ændre den hvis der, efter 23. november 2020, er foretaget indkøb af småanskaffelser og/eller fabriksnye driftsmidler.

Folketinget har vedtaget en nye lov som ændrer i bl.a. afskrivningsloven.

Beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver forhøjes

Beløbsgrænsen for straksafskrivning af småaktiver hæves permanent fra kr. 14.100 til kr. 30.000 (2020-niveau). Forhøjelsen af beløbsgrænsen har virkning for småaktiver, der er anskaffet den 23. november 2020 eller senere.

Er regnskabsåret afsluttet efter 23. november 2020, indebærer det også, at beløbsgrænsen på driftsmiddelsaldoen kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis den afskrivningsberettigede saldoværdi udgør kr. 30.000 eller derunder.

Afskrivningsgrundlaget for fabriksnye driftsmidler

Normalt indgår nyanskaffelser på driftsmiddelsaldoen med købsprisen, men for fabriksnye driftsmidler, der anskaffes i perioden 23. november 2020 - 31. december 2022, indgår købsprisen med et tillæg på 16% af købesummen på afskrivningskontoen.

Det er ikke alle anskaffelser som berettiger til tillægget på 16%. F.eks. gælder det ikke:

·       Aktiver, der vælges straksafskrevet

·       Personbiler og skibe.

Varebiler giver adgang til forhøjelse af afskrivningsgrundlaget.

​​​​​​​

Kontakt John for uddybning og rådgivning