Skatterådet har i 2019 i mindst 2 tilfælde behandlet den skattemæssige status for overenskomstfonde.
I Danmark er det tradition, at arbejdsmarkedets parter ved indgåelse af overenskomster, er med til selv at regulere det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets parter indgår indbyrdes aftaler om forhold og vilkår, der skal være gældende inden for rammerne af lovgivningen i øvrigt. Herved sikrer parterne rammerne for arbejdsmarkedet fra overenskomstperiode til overenskomstperiode. De rammer der sikres, er typisk aflønning, videreuddannelse, opkvalificering osv.
Som led i vedtagelsen af disse overenskomster, aftaler parterne typisk, at der afsættes puljemidler til kompetenceudvikling i form af stiftelsen af et formaliseret samarbejde mellem parterne. Et sådant samarbejde kvalificeres som en forening, da der er deltagere fra arbejdsgiver- og arbejdstagersiden – så selvom man anvender betegnelsen ”fond”, er der typisk reelt set tale om en forening.
Disse enheder har til formål enten at støtte og/afvikle relevante efter- og videreuddannelsesbehov, eller at støtte udviklingen af nye relevante efter- og videreuddannelsesforløb.
Skatterådet blev anmodet om at tage stilling til den skattemæssige formen af hhv. 1 kompetenceudviklingsfond og 1 udviklings- og samarbejdsfond. Skulle beskatning ske efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven? Behovet for denne vurdering kom efter, at begge enheder havde foretaget en række præciseringer af vedtægterne, herunder bl.a. en præcisering af bestyrelsens sammensætning.
I begge afgørelser skulle det først vurderes, hvorvidt ”fondene” skulle beskattes efter fondsbeskatningsloven eller selskabsskatteloven. Skattestyrelsen lægger i sin vurdering vægt på, hvorvidt:
Skattestyrelsen fandt, efter en konkret vurdering af ”fondenes” formål og vedtægter, at begge kriterier var opfyldt, hvorfor beskatningen skulle ske efter selskabsskattelovens regler, hvilket Skatterådet bakkede op.
Herefter skulle det vurderes, om ”fondene” kunne anses som selvstændige skattesubjekter, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Til vurderingen heraf lægger Skattestyrelsen vægt på, at:
Skattestyrelsen bemærkede, at et enkelt kriterium ikke kan være ubetinget afgørende. Der skal foretages en helhedsvurdering. I begge afgørelser kom Skattestyrelsen frem til, at ”fondene” var selvstændige skattesubjekter, der var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, hvilket Skatterådet bakkede op.
Konsekvensen ved beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 er, at ”fondene” kun er skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Hvis ”fonden” ingen erhvervsmæssig virksomhed har, fritages den for at indsende oplysningsskema – og er reelt set skattefritaget. Overenskomstfonde driver almindeligvis ikke erhvervsmæssig virksomhed, da dette ikke er ”fondenes” formål, hvorfor disse vil være skattefritaget.
Da der tages udgangspunkt i konkrete forhold, giver vurderingen af beskatningsforholdene typisk anledning til udfordringer for den enkelte fond/forening. Der er en lang række kriterier og hensyn, der skal tages stilling til i forbindelse med sådan en vurdering. Hos Ri får du en sparringspartner, der er specialiseret i de særlige forhold, der gør sig gældende for fonde og foreninger.