13-11-2024

 

Frivillig indbetaling af acontoskat 2024 – 2. rate

Selskaber, fonde og foreninger kan vælge frivilligt at indbetale acontoskat, hvis den ordinære acontoskat er sat for lavt.

Den 2. rate af frivillig acontoskat skal indbetales senest den 20. november 2024.

Vælger man fx efterfølgende at indbetale yderligere frivillig acontoskat senest den 1. februar 2025 – den såkaldte 3. rate – pålægges der et forventet rentetillæg på 1,5 % ved indbetaling i perioden 21. november 2024 - 1. februar 2025.

Restskattetillægget og rentetillægget er endnu ikke offentliggjort, og vi tager derfor udgangspunkt i 2023-satserne, der blev sat markant op i forhold til 2022. Restskattetillægget var i 2023 på 7,7%.

Rentetillægget kan ikke fratrækkes i skatteopgørelsen.

Hvornår kan det betale sig?
Det er en konkret vurdering, om det kan betale sig at indbetale frivillig acontoskat eller ej. Når det skal vurderes, hvorvidt det kan være en fordel at indbetale frivillig indbetaling, skal man bl.a. se på:

•    Forventes en højere indkomstskat end den af Skattestyrelsen beregnede ordinære acontoskatterate?
•    Opnås en forrentning på mindre end fx 9-10 % p.a. på likvide indeståender?
•    Kan der opnås en kreditfacilitet, som forrentes med mindre end fx 9-10 % p.a.?
•    Er der en nødvendig likviditet til rådighed?

Har selskabet, fonden eller foreningen den fornødne likviditet, eller kan der opnås en kreditfacilitet under 9-10%, kan det formentlig godt betale sig at foretage en frivillig indbetaling. I modsatte tilfælde kan det formentlig bedre betale sig at vente med at betale restskatten den 20. november 2025.

Nedsættelse af acontoskat
Er selskabet, fonden eller foreningens acontoskat for 2024 ansat for højt, er det også sidste frist for at ændre beløbet den 20. november 2024. 

Betaling af 3. rate 1. februar 2025 – i stedet?
Frivillig indbetaling af 3. rate kan ske fra den 21. november 2024 til den 1. februar 2025. Der tillægges forventeligt et rentetillæg på 1,5%. 

Det bør derfor vurderes, om det bedre kan betale sig at betale til 3. rate end til 2. rate. 

Sådan indbetales frivillig acontoskat
Indbetaling af frivillig acontoskat sker via TastSelv/Erhverv. Der skal først oprettes en frivillig indbetalingsregistrering, ellers bliver indbetalingen returneret til skattekontoen.

-    Log på TastSelv/Erhverv
-    Klik på ”Skat” i menuen
-    Klik på ”Selskabsskat i menuen i venstre bjælke
-    Vælg ”Acontoskat” fra drop-down menuen
-    Klik på ”Indberet/ændre” ud for den rate, du ønsker at ændre
-    Indtast det beløb, du ønsker at indbetale
-    Betal over skattekontoen ved brug af betalingslinjen, der findes under ”Acontoskat”.

Husk at indberette ændringerne, før du indbetaler acontoskatten, da indbetalingerne ellers vil blive returneret.


Mere information

Har du afklarende spørgsmål eller behov for yderligere rådgivning om frivillig acontoskat for selskaber, fonde og foreninger m.fl. eller har du andre skatte-, moms- og af-giftsmæssige spørgsmål m.v., er du er du velkommen til at kontakt

Kontakt