Skatterådet tog i foråret 2019 stilling til den skattemæssige behandling af omkostninger i forbindelse med en erhvervsdrivende fonds anskaffelse af en ejendom. Ligeledes spurgte fonden om, hvorvidt en hensættelse, svarende til avancen ved afståelse af fondens ejendom, kunne fradrages i fondens skattepligtige indkomst, hvis hensættelsen skulle bruges til et senere køb af en anden ejendom.
En erhvervsdrivende fond havde tidligere købt en ejendom med henblik på at renovere denne og efterfølgende anvende ejendommen til fondens almenvelgørende formål. På samme tid som fonden købte ejendommen, købte fonden ligeledes en forkøbsret til naboejendommen. Fonden har efterfølgende givet en forkøbsret til bygningerne til et selskab, der er interesseret i at købe begge bygninger. En af mulighederne i forbindelse med berigtigelse af købesummen er bl.a., at en ejerlejlighed udstykkes af selskabet til fonden.
Skattestyrelsen blev bedt om at tage stilling til, hvorvidt der kan ske uddeling til det interne formål at erhverve ejerlejligheden eller anskaffe anden fast ejendom, således at fonden kan modregne købesummen i fondens skattepligtige indkomst, herunder den avance, der måtte opstå ved salg af fondens ejendom til selskabet.
Fonden spurgte ligeledes om, hvorvidt en hensættelse, svarende til avancen på salget af ejendommen, kunne fradrages i fondens skattepligtige indkomst under forudsætning af, at hensættelsen skulle anvendes til et senere køb af en ejerlejlighed til brug for fondens almennyttige virke.
Skatterådet bekræftede, at fonden kunne fradrage omkostninger til anskaffelse af fast ejendom, der direkte blev brugt til at opfylde fondens almennyttige formål. Anskaffelse af fast ejendom ansås af Skattestyrelsen for at være en almennyttig intern uddeling.
Ligeledes kunne Skatterådet bekræfte, at fonden kunne fradrage en hensættelse med et beløb, svarende til den opgjorte ejendomsavance for fondens salg af ejendommen til selskabet, hvis hensættelsen anvendes til senere anskaffelse af fast ejendom til brug for fondens almennyttige formål.
Fonden kunne dermed både fradrage omkostninger til det almene formål at erhverve ejerlejligheden eller anskaffe anden fast ejendom samt foretage fradrag for en hensættelse, svarende til avancen ved et salg af anden ejendom, hvis hensættelsen senere anvendes til køb af f.eks. fast ejendom, som anvendes til almennyttige formål.
Det afgørende i sagen var, at fondens formål i det hele taget kunne karakteriseres som almennyttigt, da fonde ikke har fradrag for ikke-almennyttige uddelinger og hensættelser.
Sagen understreger vigtigheden i at kunne kvalificere både fondens formål, og det almene formål med uddelingen.
Skatterådet har afgivet bindende svar vedr. den skattemæssige behandling af fusion mellem to fonde.
Der var i sagen tale om hhv. én erhvervsdrivende fond og én ikke-erhvervsdrivende fond, der begge havde sit udspring i en tidligere sparekasse.
Den erhvervsdrivende fond havde til formål at eje og udleje fast ejendom – samt at eje alle aktier i et selskab.
Den ikke-erhvervsdrivende fond havde ingen erhvervsmæssig aktivitet og modtog kun passivt afkast af formuen og foretager uddelinger.
I løbet af 2017 solgte den erhvervsdrivende fond udlejningsejendommen, men fortsatte med at eje aktierne.
Fondene blev enige om at søge myndighederne om sammenlægning med den ikke-erhvervsdrivende fond som fortsættende fond. Skatterådet blev i denne forbindelse bedt om at tage stilling til, om fusionen imellem de to fonde kunne ske efter reglerne om skattefri fusion.
For at reglerne om skattefri fusion kan finde anvendelse er det et ubetinget krav, at der ikke sker likvidation af den indskydende fond. Sker der likvidation – i dette tilfælde likvidation af den erhvervsdrivende fond – kan reglerne om skattefri fusion ikke finde anvendelse.
Erhvervsstyrelsen udtalte i forbindelse med den påtænkte fusion, at en ”sammenlægning” ikke skulle anses som én samlet transaktion, men derimod en række af enkeltstående transaktioner. Det var Erhvervsstyrelsens konklusion, at den erhvervsdrivende fond civilretsligt likvideres, og herefter indskydes nettoaktiver i den ikke-erhvervsdrivende fond.
Skatterådet henviser i afgørelsen til, at en fusion civilretligt defineres som en opløsning uden likvidation. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den civilretlige og den skatteretlige definition af begrebet ”fusion” er sammenfaldende.
Det var Skatterådets konklusion, at ”sammenlægningen” ikke kunne ske efter reglerne om skattefri fusion, med henvisning til Erhvervsstyrelsens udtalelse om, at der civilretsligt skete en likvidation af den erhvervsdrivende fond.