7-8-2017

 

Erstatningsbeløb i form af engangsbeløb efter overenskomst - skattefrihed

Skatterådet bekræfter, at udbetaling af særlige beløb i henhold til personalegruppens overenskomst er skattefrie.

I henhold til overenskomsten er særligt bonusberettiget personel eller dennes efterladte berettiget til et særligt beløb, såfremt den ansatte omkommer som følge af en arbejdsskade eller bliver afskediget fra arbejdspladsen på grund af en arbejdsskade med en varig méngrad.

Udbetaling af engangsbeløbene kan sidestilles med engangsbeløb, udbetalt efter en lovbestemt arbejdsskadesikring, der udbetales ved fx arbejdsskade, der medfører méngodtgørelse eller død.

Disse erstatninger er skattefrie, jf. statsskattelovens § 5.

Skattefritagelsen er betinget af, at der er tale om engangsbeløb, der udbetales én gang.


Såfremt du måtte have spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte:

Ri Statsautoriseret Revisionsaktieselskab - CVR-nr. 53 37 19 14 - Skagensgade 1 - DK-2630 Taastrup - kbh@ri.dk - +45 43 50 50 50 - Privatlivspolitik -