Hvis restskatten betales inden 1. januar 2024, skal der ikke betales renter.
Betales restskatten efter 1. januar 2024, skal der indtil den 1. juli 2024 betales dag-til-dag-rente på 5,5%. Dag-til-dag-renten er ikke fradragsberettiget.
Ved betaling efter 1. juli 2024 skal der betales et rentetillæg på 7,5%. Procenttillægget er heller ikke fradragsberettiget.
Restskat på op til kr. 22.300, der ikke bliver betalt, indregnes automatisk i forskudsskatten for 2025 med procenttillæg på 7,5 % (i alt kr. 23.973).
Beløb, der overstiger kr. 22.300, opkræves med procenttillæg på 7,5%, i tre rater; normalt i august, september og oktober.
Overskydende skat tillægges et procenttillæg på 0,8%.
Har du spørgsmål til restskat, er du naturligvis velkommen til at henvende dig til din revisor eller en af vores skatterådgivere.
Som noget nyt, er det også muligt at skrive direkte til vores skatteafdeling på [email protected].