I vores egenskab af rådgivere mod- tager vi ofte spørgsmål vedrørende den momsmæssige behandling af tilskud. Vi har derfor valgt at sætte fokus på de overordnede problem- stillinger vedrørende den moms- mæssige behandling af tilskud.
Når vi generelt behandler spørgsmål vedrørende moms, er det første, vi spørger os selv om: ”er der tale om levering af en vare eller ydelse mod et vederlag?”
Udgangspunktet for den moms- mæssige behandling af et tilskud/ sponsorat/donation vil være, at beløbet falder uden for momsloven, da tilskudsgiver typisk ikke direkte forventer en modydelse.
Der er dog tilfælde, hvor tilskuddet alligevel skal pålægges moms.
Momspligt:
Det kan først og fremmest være et sponsorat, hvor sponsoratet gives mod til gengæld at modtage en ydelse i form af en reklame, f.eks. en bandereklame til et sportsarrange- ment eller en annoncering i et blad. Salg af reklameydelser er generelt omfattet af momsloven hvilket bety- der, at modtager af sponsoratet/ tilskuddet skal fakturere tilskudsgiver med moms.
Vi skal dog henlede jeres opmærk- somhed på, at der i momsloven findes en særlig fritagelse for almen- velgørende foreninger mv., der også gælder for evt. tilskud/sponsorater, selvom disse objektivt set er moms- pligtige.
Derudover skal det også nævnes, at SKAT har ændret praksis vedrørende taxametertilskud til erhvervsskoler, hvilket betyder, at taxametertilskud fra 1. januar 2017 anses for at udgøre betaling til skolen for den enkelte elev. Taxametertilskuddet er dog pr. definition momsfritaget som ud- dannelse/undervisning, men indgår nu i beregningen af den delvise momsfradragsprocent. Dette var ikke tilfældet før 1. januar 2017, hvor taxa- metertilskuddet ikke blev anset for at udgøre et vederlag for en ydelse.
Et andet eksempel er, når tilskud anses for direkte at udgøre en ydelse mod et vederlag. Her henvises til de tilfælde, hvor eksempelvis en kom- mune eller region yder et tilskud til en forening for at løse en kommunal eller regional opgave. Når et sådant tilskud dækker over, at kommunen tildeler andre en opgave, de er forpligtet til at varetage, sidestilles dette momsmæssigt med salg af en ydelse.
Ovennævnte bidrager til den moms- mæssige problemstilling ”ydelse mod et vederlag”. Så uanset om der er tale om en sponsor, der giver et sponsorat til gengæld for en re- klameydelse, en erhvervsskole der modtager et tilskud for at undervise en elev, eller en kommune, der giver et tilskud til en forening - imod at foreningen på vegne af kommunen udfører en opgave - foreligger der en ydelse mod et vederlag, som er omfattet af momsloven.
Ud over ovennævnte eksempler kan et tilskud også gives for at nedsætte prisen på en vare eller ydelse.
Dette var fx tilfældet, hvor Folketin- get blev enige om at yde tilskud til mindre færgeruter imod at billetpri- serne på godstransport blev sænket. Der var altså tale om en tilskudsgiver, der ikke modtog en ydelse/vare, men i stedet gav et tilskud, så andre kunne få en billigere ydelse. Fær- geselskaberne, der modtog tilskud fra Folketinget - mod at nedbringe priserne for godstransport – skulle afregne moms af den del af tilskud- det, der blev anvendt til at nedsætte priserne. Et andet tilfælde er tilskud som leverandører af skolefrugt under EU-skolefrugtordningen, hvor der også skal betales moms af det til- skud, der modtages fra det offentlige vedrørende tilskud til uddeling af frugt og grøntsagsprodukter til børn på undervisningsinstitutioner.
Undtagelse til momspligt:
SKAT har præciseret, at der skal være en sammenhæng mellem
tilskuddets størrelse og den vare/ ydelse, der leveres. Varen/ydelsen skal således være proportionel med tilskuddet, ellers vil der i SKATs øjne ikke være tale om momspligt. Dette er en konkret vurdering, hvor der
vil blive taget udgangspunkt i det enkelte tilfælde.
Momsfri:
Det er afgørende for, hvorledes tilskuddet skal behandles, om der i momslovens forstand foreligger en ydelse mod et vederlag. Hvis tilskud- det/donationen/sponsoratet ikke ledsages af et krav om en mody- delse (fx reklame eller reduktion af pris) foreligger der i momsmæssig forstand ikke en omsætning.
Delvis fradragsret:
Virksomheder med både moms- pligtige og momsfrie aktiviteter skal anvende momslovens bestemmelser om delvis momsfradragsret (split- moms) ved opgørelse af virksomhe- dens momstilsvar. Det betyder, at der skal opgøres en fradragsprocent,
som tager udgangspunkt i omsæt- ningsfordelingen mellem den moms- frie omsætning i nævneren og den momspligtige indtægt, som indgår både i tæller og nævner.
Et tilskud, som falder uden for momslovens anvendelsesområde, får ikke indflydelse på opgørelsen af den delvise fradragsret, men hvis det vurderes, at tilskuddet objektivt er momspligtigt, får det konsekvenser for opgørelsen af den delvise fra- dragsret.
Afslutning:
Der er således ikke en egentlig facitliste på, hvorledes tilskud skal behandles – både set i forhold til den objektive momspligt, men også set i forhold til den delvise moms- fradragsret. Forkert behandling af modtagne tilskud/donationer/spon- sorater kan få store konsekvenser for jeres momsafregning. Dette har også fået SKAT til at reagere, og der har
i det seneste års tid været rejst flere sager om momsmæssig behandling af tilskud.